“Jeg græd på toppen af bjerget”

– En beretning om Poul Erik Neergaards bestigning af Kilimanjaro.

En tidlig morgen i februar 2017 står den nyslåede pensionist Poul-Erik Neergaard på toppen af Kilimanjaro og ser solen stå op. Han har gjort det. Besteget det berømte bjerg. Og der står han i solopgangen og lader følelserne få frit løb efter en tur, han kalder en ”outstanding oplevelse”.

 

Hvad gør man, når alderen siger 67 år og pensionist-tilværelsen er blevet en realitet? Sætter man sig i sofaen med kaffe og kage og begynder at mindes alle de gode stunder, der ligger bag én?

Eller rejser man sig op og siger til sig selv, at der stadig er masser af udfordringer, der skal prøves?

Poul-Erik Neergaard fra Randers gjorde det sidste.

I august 2016 gik han på pension efter et langt og aktivt liv på arbejdsmarkedet. Og fra det øjeblik var han klar over, at livet på ingen måde slutter, bare fordi visitkortet nu siger pensionist.

– Det er vigtigt at give sig selv udfordringer og sætte sig mål. Derfor var jeg hurtigt klar over, at jeg skulle finde mig en fornuftig beskæftigelse som pensionist, fortæller Poul-Erik Neergaard.

At den beskæftigelse blev bjergbestigning, var ikke noget, han umiddelbart var klar over. Men til et privat arrangement kom han i snak med Jesper Thomsen fra InBodyCare, som står bag kilimanjarotours.dk. Jesper Thomsen nævnte for pensionisten, at en tur op ad Afrikas højeste bjerg, ville være den perfekte udfordring for en 67-årig med mod på mere.

– Jeg sagde selvfølgelig ja med det samme, siger Poul-Erik om udfordringen, han fik i sensommeren sidste år. Og så gik han i gang med at træne.

 Sol nedgang Shira camp

Besteg Himmelbjerget 23 gange

Poul Erik Neergaard har altid været meget aktiv. Og de senere år har han sejlet havkajak. Så fysisk træning er ikke noget, der skræmmer ham. Men hvordan træner man til at skulle gå op ad et bjerg på knap 6000 meter? Poul-Erik fandt hurtigt en god træningsmetode. Ud over at cykle en del og fortsætte med at padle i kajakken, begyndte han at gå. Lange gåture med oppakning i rygsæk. Gerne med 5-7 kilo på ryggen. Han gik og han gik. Opad. Faktisk gik han op ad Himmelbjerget 23 gange i løbet af efteråret.

– Det var jo tvingende nødvendigt at forberede benene til at gå meget. Og der var Himmelbjerget et godt sted at træne. Jeg har også vandret op og ned ad en af de stejleste veje i Randers. For enden af vejen er der en 4-etagers bygning, hvor jeg så også er gået op og ned ad trapperne mange gange, fortæller den nu garvede vandrer.

Turen til toppen begynder

D. 30. januar i år skulle den intense træning så omsættes til den helt store udfordring. Denne dag begyndte opstigningen på de 5895 meter.

Poul-Erik og de øvrige deltagere var ankommet til Tanzania 3 dage inden selve turen op ad Kilimanjaro. Disse dage blev brugt på at være turist i byen Arusha for foden af bjerget samt på en smuk og spændende safaritur i Arusha Nationalpark. Men nu var alt fokuseret på Afrikas højeste bjerg.

– Det var en dejlig fornemmelse at komme i gang med at gå opad. Selvom der er mange grupper af vandrere, oplevede jeg også en stilhed, som var helt fantastisk. Kun fuglene kunne man høre. Jeg gik i starten med små skridt. Tænkte hele tiden, at jeg skulle være forsigtig og rolig, fortæller han.

Opstigningen til toppen af Kilimanjaro er inddelt i 6 etaper i forskellige højder med overnatninger i små teltlejre. Poul-Erik var forberedt på, at han kunne blive utilpas jo længere op i højderne han kom. Men han oplevede ikke højdesyge.

– Jeg havde det fint med at være i den tynde luft. Og det var en helt speciel fornemmelse, når mørket faldt på hver aften og Mælkevejen trådte krystalklart frem på himlen. Så glemmer du lidt, at du har ondt i hele kroppen. Det var simpelthen så smukt at sidde og kigge ud i natten, siger han.

Den endelige prøvelse

Natten til den 6. dag på bjerget er samtidig sidste etape op mod det legendariske Uhuru Peak næsten 6 kilometer over havets overflade. Det er trods alt noget andet end Himmelbjerget, som rejser sig 147 meter op i landskabet.

– Du sover nogle timer om aftenen frem mod klokken 23, hvor du skal være klar til den sidste tur opad. Vi spiste en omgang spagetti, og så var det ellers i gang. I bælgravende mørke med pandelamper på. Det eneste, du fornemmer, er ryggen af den, der går lige foran dig, fortæller Poul-Erik om de sidste cirka 1300 meter.

Pointen ved at gå den sidste strækning om natten er ganske enkel: Du når toppen af Kilimanjaro til solopgang.

– Vi kommer op til Uhuru Peak ved 6-tiden om morgenen. Og så bryder solen horisonten. Det var flot. Bare flot. Og jeg må indrømme, at jeg græd på toppen af bjerget. Det var ganske enkelt overvældende. Den sidste del af opstigningen var meget strabadserende, men følelsen af at være nået til toppen var helt vild, siger Poul-Erik og mindes, at han fotograferede løs ud over tinderne og kratersletterne.

En fantastisk oplevelse

Derefter begyndte nedstigningen til lejren i 4500 meters højde. Her blev der krammet, fældet flere tårer og hvilet en stund, inden gruppen med Poul-Erik igen gik nedad, denne gang til en lejr i 3000 meters højde, hvor de skulle overnatte på bjergsiden en sidste gang.

På dag 7 kom randrusianeren ned fra Kilimanjaro. En ”outstanding oplevelse” rigere.

– Jeg må sige, at jeg har haft en fantastisk oplevelse. At du kan klare sådan en tur, det er en skøn fornemmelse. Selvom det flere steder på bjerget var hårdt, havde jeg hele tiden en tro på mig selv, en tro på, at det hele nok skulle gå op i en højere enhed, fortæller Poul-Erik, som efter turen har fået mange positive tilkendegivelser fra familie, venner og ikke mindst fra konen.

– Min kone synes, det var ret sejt gjort. Så er man da accepteret, ikke? Og ja, så fik hun da også lidt fred og ro herhjemme, mens jeg var af sted, slutter den bjergbestigende pensionist med et grin.

Poul-Eriks tre råd til dig, der overvejer at bestige Kilimanjaro:

  1. Du skal sørge for at være i en god grundform. Sørg for at træne godt i månederne op til turen. Heldigvis laver kilimanjarotours.dk et udførligt træningsprogram, der er skræddersyet til dig. Det er en rigtig god ting.
  2. Du skal sikre dig, at du kan holde til at gå opad og nedad. Øv dig på stejle skrænter og på trapper.
  3. Højden. Man kan ikke lade være med at spekulere på højdesyge inden turen. Jeg tror dog på, at din gode grundform kan bringe dig langt. Og når du er på bjerget, sørger dine guider for, at I går lidt op og lidt ned, så du på den måde bliver akklimatiseret og vænner dig til den tynde luft.

Læs meget mere om træningen her

Fakta om bestigkilimanjaro.dk:

  • Har mange års erfaring som rejseleder til Kilimanjaro
  • Stort lokalkendskab
  • Udarbejder rejseprogram til dig og står for den praktiske del med billetter, hotel, etc.
  • Udarbejder et personligt træningsprogram til deltagere på turen
  • Giver gode råd og hjælper med udstyr til turen

Læs meget mere om træningen her