Kilimanjaro trek

Et kilimanjaro trek er et et trek hvor du kommer op på Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro. Kilimanjaro rejser sig op til knap 6000 meter lige op i luften. Den tynde af slagsen. Det siger sig selv at det ikke er noget man bare lige gør. Eller det vil sige det er der mange der tror.

Du er ikke en af dem der tror det.

Du er en af dem der godt ved at du skal træne for at komme på toppen af Afrika.

Nuvel, der er mange der tror, at et Kilimanjaro trek er noget de fleste mennesker mere eller mindre har på rygraden.

Det er det også for nogle. Men det er typisk dem jeg kalder trofæjægere. Altså dem der kommer på toppen men ikke har haft overskuddet til at nyde turen derop.

Et Kilimanjaro trek er ikke bare et spørgsmål om at nå toppen. Men i den grad et spørgsmål om at være til stede på bjerget.

Føle bjerget.

Eller som en tidligere gæst på en af mine ture; “Jesper jeg skal mærke bjerget”.

Det skal nærmest ind under huden.

På dette Kilimanjaro trek vandrer vi ad den rute der hedder Machame opkaldt efter den “landsby” hvor Gaten ind i Kilimanjaro National parken begynder.

 Machame gate

Machame gate ligger i 1828 m.o.h. her er der et mylder af poser, rygsække mad, stole, borde og en helt masse mennesker. Alle sammen mennesker der skal pakke ting sammen og fylde i poser og sække for at tage det med ind på Kilimanjaro. Du kan se hvordan der ser ud ved gaten når der pakkes til et Kilimanjaro trek, på denne video.

Aftenen gryer og det er tid at komme i posen og lade på batterierne til morgendagens trekking tur på Kilimanjaro.

Kilimanjaro trek med chef guide; Godson

Når du rejser i min gruppe og med min chef guide; Godson (Indsæt billed af Godson) er der selvfølgelig nogle regler som gør at turen praktisk bliver mulig. En af reglerne er at serveringen kommer med en varm drik. Kaffe, the eller kakao på morgenkvisten.

Godson mener at når man får noget varmt a starte dagen på mens man stadig ligger i posen så er man hurtigere til at få pakket sine ting sammen.

(Jeg tror det handler mest om at tanzanianeren er meget kuldske mennesker og har svært ved at komme igang og ud af de lune dun i soveposen. Og ærligt, hvem kan fortænke dem.)

Når man har drukket sin varme kaffe er man klar til at begynde at pakke lidt grej ned i Duffelbaggen som man ikke skal bruge på dagens Kilimanjaro trek. Så kommer der et varmt fad med vand som man kan vaske sig i.

Nogle mennesker er eksperter i at vaske sig i teltet mens andre er mindre blufærdige og vasker sig udenfor teltet. Alt sammen noget som er op til en selv hvordan eller om man vil. Personligt fra siger jeg mig at blive vasket om morgenen. Jeg fikser den personlige hygiejne med vådservietter og så er jeg klar til dagens trek. (Jeg vasker mig om eftermiddagen når jeg er færdig med trekket.)

Morgen pakning på dag 2

Kilimanjaro trek til Shira Camp

Dagen skal bruges på at komme til Shira Camp i 3847 m.o.h. og ca. den halve distance af gårsdagens trek, nemlig 5 km. Det betyder jo også at stigningsprocenterne er højere. Langt højere.  her vil det vise sig om man har lavet nok step-ups og hill-walks hjemmefra.

Det har du selvfølgelig fordi når du rejser med mig har du jo fulgt træningen og træningsprogrammet. Hvis du vil vide mere om træningen skal du kigge meget mere på dette link

Undervejs på dette trek oplever vi nogle høje step-ups og enkelte passager hvor der godt kan være traffic-jams. Vi er ikke de eneste på Kilimanjaro. Sådan er det. Men der er overvejende stræk hvor man nærmest går helt alene.

Ved ankomsten til Shira Camp er det en lille smule anderledes end ved Machame camp. Anderledes på den måde at der bliver tid, ved ankomst til at rede sengen og lige slappe af. Inden tiden ringer ind til “Hot-lunch”. Det vil sige vi skal have noget frokost.

Frokost på dit Kilimanjaro trek

Fordelen ved “Hot-lunch” er at vi undervejs ikke skal bære på noget at spise. Og den frokost vi får når kokken kan lave den i campen.  

Men den vigtigste fordel er at det måltid mad som kokken kan lave er meget mere energi-tæt. Og kan bestå af ris, pasta, kartofler. En eller anden form for kød og forskellige grøntsager.

Og inden det er der typisk serveret en suppe og dertil et stykke brød. Frokosten bliver afsluttet med en eller anden form for frugt. Typisk bananer tidligt på bjerget fordi de ikke kan holde sig. Senere på vores Kilimanjaro trek vil frugten typisk være appelsiner.

Akklimatiserings gå-tur

“Go high, sleep low”

Noget der også adskiller sig fra gårsdagens trek er at vi skal på en gå tur op forbi Shira Caves og videre op så langt som vi gider. Grunden til at vi går en tur er at vi skal forcere kroppen til at akklimatisere. Altså tro vi er i højere højde end vi rent faktisk er. Derfor går vi ca. 300-350 meter højere op end vi skal sove.  Hvis du vil læse mere om højdesyge kan du gøre det her. 

Eftermiddags snacks og kaffe på et Kilimanjaro trek

Om eftermiddagen og typisk før en evt. akklimatiseringstur bliver der serveret eftermiddags kaffe og snacks. Det kan være ny poppede popcorn eller en pose lokale peanuts. Frugt og kiks. Dertil er der kaffe og anden form for varme drikke. Det er også her man snakker om hvad og hvordan dagens Kilimanjaro trekking har været. Hvad har den ene og den anden oplevet undervejs.

Inden alle de forskellige røver historier kommer på banen er der lige en lille rådslagning omkring aftensmåltidet og akklimatisering turen hvis der er en sådan.

Stjerner set fra Kilimanjaro

For første gang på dit Kilimanajro trek har du fri og uhindret adgang til at se stjernerne. Fra Shira Camp som er den første camp, hvor der ikke er noget i “vejen”. Så her bruger jeg aftenen til at kigge på stjerner. Altså hvis skyerne ikke hindrer det. Jeg tager min stol som bærerne har båret op til Shira Camp, den tager jeg ud og sætter mig.

Ingen sovepose udenfor på Kilimanjaro trek

Mange tror fejlagtigt at de skal have soveposen med udenfor fordi der selvfølgelig ikke er skruet op for varmen når solen er gået ned. Men det er efter min mening en meget dårlig idé at have sin sovepose andre steder end i teltet. Hvis uheldet er ude og der går hul på den efter en snitter på en af de mange vulkanske sten. Hvis det sker er der ikke meget varme i den længere og det er en af de ting som er meget svære at erstatte på bjerget.

Så jeg mener at soveposen bliver i teltet på dit Kilimanajro trek.

Efter lettere hold i nakken er det tid til at krybe i posen og sove.

Eftersom du skal have en del udstyr med på dit Kilimanjaro trek kan du selvfølgelig leje udstyr. Læs meget mere her.

Dit Kilimanjaro trek fortsætter

GODMORGEN

Vi starter den næste dag med at trekke op imod Lava Tower. Lava Tower er en gammel vulkansk formation der ligger i 4600 meter højde. Vi går op til Lava tower for at få “Hot Lunch”

 Se disse to videoer:

 

Der er 15 minutter imellem videoer.

Kilimanjaro trek

Lava Tower er steder hvor vi skal spise vores “hot lunch”. Og ideen med at spise på i 4600 meters højde er for at akklimatisere

“Go high, Sleep low”

Efter lunch går vores Kilimanjaro trek til Barranco camp som er en lejr der ligger i ca. 3900 meters højde. Trekket ned til Barranco camp går meget op og selvfølgelig også ned.

Barranco Wall på dit Kilimanjaro trek

Hvem pokker har fundet på at have en camp lige før en kampe Wall. Barranco Wall som er det sværeste sted på hele dit Kilimanjaro trek. Væggen består af vulkanske sten og stien på væggen gør at det kan lade sig gøre. Det de fleste trekkere på Kilimanjaro er forbavset over hvor let det var at forcere den.

Men når man om morgenen står ud af teltet og får væggen serveret som det første; er der flere der tænker at det klarer de aldrig.

Kilimanjaro trek Barranco wall
Kilimanjaro trek

Det sværeste punkt på Barranco Wall er et sted er der hedder “Kissing rock”

Godson – Chef guide på Kissing rock.

Dagen i dag skal bruges på at komme til Karanga camp.

Turen til Karranga er en svær tur og noget af det der gør at den lidt svær er fordi man har været igang i 4 dage. Men som regel er Karranga et rigtig fint sted.

Kilimanjaro trekket inden base camp – Barafu

Det sidste trek inden vi skal op imod toppen er på vej til Barafu. Barafu på swahili betyder “Is” eller “Kold”. Barafu er ikke et sted man normalt vil holde sin ferie.

Det stormer – eller det kan det gøre.

ved ankomsten til Barafu finder man ud af at man er kommet til en fjern egn. Her er intet. Kun rå natur. Ingen bevoksning og i skærende kontrast til 5 klimazoner længere nede af Kilimanjaro – i regnskoven.

Her kan være is og sne. Det handler om at få energi-depoterne fyldt godt og grundigt op. Bruge så lidt energi som muligt. Kort sagt spise, drikke og hvile.

Hot lunch

Frokosten er “Hot-lunch” og her er det vigtigt man spiser og drikker så meget som muligt også selvom det ikke er det man har allermest lyst til. Brug tiden på at spise for at sikre en godt udgangspunkt inden aftenen – nattens bestigning.

Efter frokost er der tid til at hvile igen. Hvile hvile og hvile. Hvis du har mulighed for at sove er det heller ikke en dum idé. fordi når du normalt sover om aftenen/natten skal du bestige Afrikas højeste bjerg.

Aftensmad

Omkring kl. 1730 er der tid til at spise igen. Aftensmaden står for døren. Sørg for at få godt med tøj på når du skal i messeteltet således at du sparer på energien og ikke fryser og “bruger” det som undskyldning for at komme ned i teltet og i soveposen.

Det er nu det viser sig om du har mulighed for at komme på toppen. Som altid er det forberedelsen der afgør det. Spis og drik.

Efter aftensmaden er det tid til at gå til køjs for at sove. Sove så godt man kan. Men inden vi skilles ved aftensmaden er det vigtigt at vi lige repeterer hvilket tøj vi skal have på til aftenens Kilimanjaro trek.  

Nogen vil sige det varmeste vi har og det er der meget sandhed i. Lag på lag viser at være det vigtigste. Fire – fem lag på overkroppen og tre lag på benene. Huer, handsker halstørklæder, pandelamper, vandflasken tæt på kroppen.

Godnat og sov godt

Efter afsluttet aftensmad er der tid til at sove. Sove så godt man kan. Det kan være svært i Barafu fordi højden er høj og vinden rusker som regel i teltet. Men forsøg. Som minimum hvile.

Tankerne er heller ikke sikkert man kan få fuldstændig styr på fordi man er meget spændt og nervøs for hvad der venter en i den mørke nat. Det er fuldt forståeligt men det er her man skal tro på at vi har styr på det. Du har selv gjort det du skulle. Du har styr på dit grej.

Kilimanjaro trekket skal kulminere

Imens du ligger i teltet og tænker at nu skal du snart ud af soveposen. Og du rækker ud efter noget i teltet og finder ud af hvor koldt der egentlig er, så er det ikke lysten der driver værket. Så er det der du skal tænke på alle de timer du har lagt i træningen og alle de timer du har brugt på overvejelser om d skal have det ene eller andet grej med.

Det er nu det skal kulminere.

Du får noget varmt ind i teltet – kaffe, the eller kakao. Det skal få dig igang med at komme i det varme tøj.

Det er specielt at skulle vandre op ad en bjergside midt om natten.

Der er kulsort

Men stjernerne er på himmelen.

Et fantastisk syn – hvor mange gange har du gået ude en hel nat. Det er der ikke ret mange der har prøvet.

Anstrengelserne bliver større og større i takt med at du stiger i højde. Samtidig med at du har været igang i flere og flere timer. Dertil skal du ligge at du normalt vil ligge og sove. Så din nattesøvn bliver stjålet af Kilimanjaro trekket.

Tiden går og vi går langsomt op ad Kilimanjaro – det bliver som sagt sværere og sværere at tage selv de mindste skridt – men der er kun en vej frem.

Et skridt mere på dit Kilimanjaro trek

Et skridt

et skridt mere

og et mere.

Når man for første gang bestiger Kilimanjaro og for første gang er i knap 6 km højde, bliver man overrasket over hvor hårdt det egentlig er.

Ens åndedræt er på overarbejde, pulsen er tæt på 85-90% af max. og det har den været længe – hele natten. Så det er ikke sært at det er en oplevelse der går indunder huden på en. Fordi den foregår i høj grad derinde.

Men når man engang imellem holder pause på vej op ad Uhuru Peak, skal man huske at kigge op på stjernerne og nyde at man går herude i den kulsorte nat.

Stella point

Første store stop på vejen mod toppen af Afrikas højeste bjerg på Machame ruten er Stella Point.

Stella Point er kraterkanten. Det her vi skal sidde med fødderne ud over og kigge ud mod øst, for at se solen stå op.

Det er et syn og en oplevelse der ikke beskrives. Så det lader jeg være med.

Herefter går Kilimanjaro trekket mod Uhuru Peak som ligger godt 140 meter over Stella Point.

Her kræves der mod og viljestyrke for at kunne bestige de sidste 140 meter. Fordi det er hårdt at gå selv de små skridt og at du har set det som du, mere eller mindre kom for. At se solen stå op.

Uhuru peak

Men det er her vi skal hanke op os selv og komme helt på toppen af Kilimanjaro.

De sidste skridt inden toppen føles som om hjertet er ved at eksplodere fordi det bliver ved med at slå for at få noget ilt ud til de hungernede muskler.

Men når du kommer op til skiltet der viser at du nu står på toppen af Afrika.

Hvor er det vildt.

Husk at nyde det.

Mange glemmer det.

og lige så mange fortryder det.

Ikke at du har besteget toppen af Kilimanjaro men at du ikke fik nydt “The moment” noget mere.

Så det skal du huske 🙂

Efter toppen går vi ned mod Barafu.

Her skal man være meget klar og ikke bare være høj af at have nået toppen, at du ikke koncentrere dig om at gå ned.

Barafu anden gang

Hvis du troede at Barafu var slem dagen før så er det ikke noget imod hvad den er nu.

Når du møder Barafu for anden gang har du ikke sovet en hel nat. Muligvis ikke tidligere prvet noget som er så hårdt før.

Så bliver Barafu slem. Men det gode er at du kan komme til det som du ønsker allermest.

At ligge ned.

Og modtage nogle dejlige hurtig optagelige kulhydrater i form af juice eller andet.

Efter 2 timers pause går turen ned imod Mweka i 3000 meters højde. Ned til den øverste del af regnskoven.

Ned til mere ilt

Ned til noget mere iltrig luft.

Når du rejser dig i Barafu finder du ud af hvor medtaget dine ben er. Det er rigtig svært ordenligt at træne det at gå ned i Danmark og hjemmefra.

Men jeg kan berolige dig med at det bliver værre som dagen skrider frem. Fordi fra nu går det kun ned ad.

Ned til Mweka.

Folk er som regel stille og alt foregår i meget rolige bevægelser men når man så får folk ned til Mweka og folk har fået et “bad” – blevet vasket og fået lidt mere mad. Og mere ilt pr. åndedrag.  

Så stiger volumen og latteren er helt tilbage.

Mweka gate

Dagen efter går turen ned til Mweka gate hvor du skal have dit endelige gyldige bevis på at du har klaret toppen. Diplomet.

Men inden du rammer gaten skal du udfordres endnu mere i de muskler du bruger til at gå ned.

Det er en prøvelse for mange.

Men folk kommer som regel ned 🙂

Kilimanjaro trek bestået.

Du kan nu krydse dit Kilimanjaro trek af med at du har besteget Afrikas højeste bjerg.  

Hvor er det fedt. 

øverst

Regnskoven
Dag 1