Højdesyge på Kilimanjaro

Højdesyge, også kaldet bjergsyge, er en gruppe af generelle symptomer, der er fremkommet ved at gå til en højere højde for hurtigt.

Det sker, fordi kroppen ikke har tilstrækkelig tid til at tilpasse sig det lavere lufttryk og lavere iltniveau i luften ved høje højder. Denne artikel gennemgår symptomer, diagnose, behandling og forebyggelse af højdesyge.

Hvad er højdesyge?

Undgå at skulle afbryde dit Kilimanjaro trek fordi du får højdesyge.

Højdesyge er den største enkeltstående dræber på Kilimanjaro. Det er fejlagtigt at tro, at givet det store antal vandrere, der hvert år bestiger bjerget, at det er ensbetydende med at Afrikas højeste bjerg også er et sikkert bjerg.

Desværre, som enhver bjergbestiger vil kunne fortælle dig, findes der ingen sikre bjerge, især ikke når man kommer op i næsten 6000 meters højde med ekstremt klima og at, der tilmed lever vilde dyr på de lavere skråninger.

Højden er den største fjende

Din største fjende vil med al sandsynlighed ikke være vejret ej heller de vilde dyr, men der imod højden. Myndighederne gør hvad de kan for at minimere antallet af dødsfald ved at guiderne får grundig undervisning i, hvad de skal gøre, hvis én i gruppen viser tegn på højdesyge og trekkere er forpligtede til at registrere sig hver gang de kommer til en lejr på bjerget.

Herudover indgår der et redningsgebyr som en del af det gebyr, der skal betales for at bestige Kilimanjaro.

Du har selv mulighed for at gøre dit for at undgå højdesyge. I det nedenstående kan du læse lidt om, hvad højdesyge er, hvad der forårsager det, symptomerne og hvordan du kan undgå det. Læs derfor dette afsnit omhyggeligt.

Højdesyge og mindre ilttryk

I hele troposfæren ( dvs fra havoverfladen og op til ca 18 km højde ved ækvator) er luft sammensætningen den samme dvs ca 21% ilt og 78% kvælstof. Så når du læser, at der er tyndere luft på toppen er det ikke mangel på ilt, der er problemet, men der imod mangel på lufttryk.

For at være mere præcis falder det atmosfæriske tryk 1/10 for hver 1000 højdemeter. Lufttrykket på toppen af Kilimanjaro er således ca 40% af trykket ved havoverfladen. Det betyder altså, at du i hvert åndedrag får 21% ilt ned i lungerne på toppen af bjerget, men det bliver sværere at fylde lungerne, da lufttrykket ikke presser så meget luft ned i dem. Så resultatet bliver, at hver gang du trækker vejret ind på Kibo får du kun omkring halvt så meget luft og dermed ilt som du vil få, hvis du tog samme vejrtrækning på Zanzibar.

Højdesyge

“Gå langsomt op. Det er den bedste måde at undgå højdesyge”

Problemerne i højden opstår, når hjernen ikke får tilstrækkelig ilt og fejlfunktionerer som følge og hvis hjernen ikke fungerer, som den skal gør resten af kroppen heller ikke og det kan have fatale konsekvenser.

Heldigvis kan kroppen tilpasse sig det lavere ilttryk i højden. Ubevidst vil du begynde at trække vejret hurtigere og dybere og hjertet begynder at slå hurtigere, så ilttransporten øges. Din krop vil også begynde at producere flere røde blodlegemer, for at kunne transportere mere ilt, men dette er en lidt længere proces. På den måde vil kroppens vigtigste organer modtage samme mængde ilt, som de plejer. I de fleste tilfælde vil kroppen være god til at kompensere for det lavere lufttryk, men hvis dette ikke sker i tide, vil man udvikle højdesyge.

Højdesyge konsekvenser

Højdesyge er konsekvensen hvis kroppen ikke når at tilpasse sig til den højde, man befinder sig i. Højdesyge kan inddeles i 3 stadier – mild, moderat og svær. På Kilimanjaro vil de fleste mennesker få nogle symptomer på højdesyge indenfor den milde til moderate kategori.

At have milde symptomer på højdesyge er ikke nødvendigvis betydende med, at man skal opgive at komme på toppen og vende om med det samme. Faktisk vil de fleste eller alle symptomer på mild højdesyge forsvinde, hvis man hviler sig og ikke går yderligere op og når symptomerne er væk vil man kunne fortsætte.

Det samme gælder ved moderat højdesyge. Her skal symptomerne dog overvåges langt tættere for at sikre sig at de ikke udvikler sig til svær højdesyge. Dette er meget mere alvorligt og syge med svær højdesyge bør altid gå ned fra bjerget med det samme, også selvom det er med pandelampe midt om natten. Det er heldigvis blevet muligt at rekvirere en helikopter som kan fragte personen ned fra Kilimanjaro. Det kræver blot at du har styr på dine forsikringer i fællesskab med dit rejsebureau. Noget jeg som guide selvfølgelig er behjælpelig med inden afrejse.

Du kan bedre håndtere de krav Kilimanjaro stiller til dig ift. at undgå højdesyge, hvis du er i god form.

Læs mere om mine Kilimanjaro træningsprogrammer

Mild højdesyge

Symptomerne på mild højdesyge kan sammenlignes med en slem omgang tømmermænd nemlig dundrende hovedpine, kvalme og en generel følelse af opgivenhed. For de, der har prøvet den er en højdesyge-hovedpine generelt anset for at være en af de mest forfærdelige hovedpiner man kan få – en blændende smerte der sætter ind ved stadig kortere intervaller. Som ved tømmermænd kan almindelige midler som Ibuprofen eller pamol hjælpe på hovedpinen. Udover hovedpine kan symptomerne være søvnløshed/kun let søvn, kvalme og appetitløshed.

Moderat højdesyge

Moderat højdesyge er mere alvorligt og kræver nøje overvågning format sikre, at det ikke udvikler sig til svær højdesyge. Ved moderat højdesyge vil kvalmen blive til opkastninger, hovedpinen går ikke væk selv ved brug af smertestillende medicin og man vil være permanent forpustet selv i hvile. Med moderat højdesyge er det stadig muligt at fortsætte til toppen, men først efter en længere periode med afslapning og kun hvis symptomerne reverserer. Desværre er bestigningen af Kilimanjaro altid i et skemalagt program og som offer for højdesyge er det ikke altid muligt at få den tid til afslapning, det kan kræve for at gå videre op. Det afhænger af dagens program, om det er en vandring af kortere eller længere varighed.

Svær højdesyge

Hvis nogen viser symptomer på svær højdesyge er der ikke noget at diskutere. Det er bydende nødvendigt at komme ned med det samme.

Symptomerne omfatter manglende koordination og balance også kendt som ataksi. En hurtig og nem måde at tjekke for ataksi er at tegne en 10 m streg og bede personen gå langs den. Hvis personen klart har besvær med at udføre testen mistænk da ataksi og få personen ned. Bemærk dog, at ataksi også kan være symptom på hypotermi eller ekstrem træthed.

Sørg derfor for at være sikker på, at personen er tilstrækkelig varmt klædt på og har spist ordentlig før man afgør noget.

Andre symptomer på alvorlig højdesyge omfatter mental forvirring, sløret eller usammenhængende tale og en manglende evne til at holde sig vågen. Der kan også være en boblende, våd lyd fra lungerne kombineret med en vedvarende hoste, som kan producere en klar væske, lys rød slim eller endda blod. Der kan komme en blåfarvning af læberne og en puls, der selv i hvile er oppe på 130 slag/min. Disse er enten symptomer på såkaldt HAPE eller HACE som beskrevet i næste afsnit.

HAPE (High altitude pulmonary edema, højde-lungeødem – vand i lungerne)

Symptomerne er stærk og tiltagende åndenød, tør hoste, trykken i brystet, hjertebanken og træthed. Eventuelt kan der høres en boblende lyd fra lungerne og læber, ørerande og negle kan synes blålige. Den syge bør straks bringes ned til lavest mulig højde.

Symptomerne er stærk og tiltagende åndenød, tør hoste, trykken i brystet, hjertebanken og træthed. Eventuelt kan der høres en boblende lyd fra lungerne og læber, ørerande og negle kan synes blålige. Den syge bør straks bringes ned til lavest mulig højde.

HACE (High altitude cerebral edema, højde-hjerneødem – væskeudtrædning i hjernen)

Symptomerne er overvejende massiv hovedpine, synsforstyrrelser, lysskyhed, irritabilitet, opkastninger, dårlig kontaktbarhed, muligvis bevidstløshed og kramper. Den syge bør straks bringes ned til lavest mulig højde. Ubehandlet kan det medføre døden indenfor 24 t.

Husk altid, at hvis du er i tvivl, om du bør udsætte dig selv for højdeklima, så rådfør dig med din egen læge.

HØJDESYGE KAN UNDGÅES
“Go high, sleep low”

Hvordan undgår du højdesyge på Kilimanjaro – akklimatisering

Du kan selv gøre noget for at undgå højdesyge. Det er vigtigt at tage sig god tid til bestigningen af Kilimanjaro. Vælger man at spare penge og tage med på en tur, hvor man kommer hurtigst muligt op er der stor risiko for at man blot spilder sine penge og den tid, man har investeret i at gøre sig klar til turen, fordi man må gå ned med højdesyge. Machameruten, som vi går op ad, kan bestiges på en enten 6- eller 7-dages tur.

Vi udbyder udelukkende 7-dages turen, da det giver de bedste topchancer, idet man har en ekstra dag til at vænne sig til højden. Når vi kommer op i højden forsøger vi også at lægge ekstra små ture op i højden ind – altsammen for at sikre at din tur bliver en succes. Det er klogest for akklimatisering (tilvænning til højden) ikke at sove højere end 500 m højere end sidste nats højde, når man er i højder over 3.000 m. På Kilimanjaro er lejrene så nogenlunde tilpasset dette.

Ydermere udbyder jeg at du kan få et Kilimanajro træningsprogram

Hvem er mest udsat for højdesyge?

Statistisk set er yngre mænd den gruppe, der er mest udsat for at få højdesyge. Konkurrencen i at komme først til næste lejr kan gøre, at tempoet sættes i vejret og en misforstået tro på at bedre kondition og styrke vil beskytte mod højdesyge er…ja fuldstændig misforstået. Fitness og sundhed gør ikke nogen forskel på risikoen for højdesyge. Nogle erfarne bjergbestigere ser ligefrem omvendt på det, at jo dårligere form du er i, jo langsommere går du op og des bedre chance for en god akklimatisering har du. Dårlig form vil dog ikke være anbefalelsesværdig, da det giver nogle andre udfordringer i forhold til udholdenhed og overskud på bjerget.

De bedste råd mod højdesyge

Det bedste råd er altså at gå langsomt op – pole pole – som det hedder på swahili. Lad os, sammen med guiden sætte tempoet op af bjerget – lad dig ikke friste af at gå i forvejen, men hold dig til det tempo, der sættes. På den måde vil du også langs ruten kunne få forskellige informationer om bjerget, naturen osv. Det mest hørte udtryk på Kilimanjaro er “pole pole” og med god grund, så lad det blive dit mantra.

Dehydrering kan forværre højdesyge, så det er ekstremt vigtigt at drikke rigeligt mens du går. Det kan være en fordel med et drikkesystem som en camelback, hvor du ikke behøver at stoppe op for at tage din vandflaske frem.

Det er ligeledes vigtigt at spise godt. Så husk at selvom du måske ikke føler, du har den store appetit skal du spise. Det kræver en masse energi at gå opad, så det er vigtigt depoterne bliver fyldt. Ifør dig også tilstrækkeligt tøj, så du kan spare energi kroppen ellers skulle have brugt på at opretholde en rimelig kropstemperatur.

Tempo på Kilimanjaro

Videoen viser at tempoet skal ned.

Medicin mod højdesyge

Medikamentet Diamox kan kemisk hjælpe kroppen til akklimatisering, men det har samtidig en række bivirkninger. Det er dog også de færreste der anbefaler dette til en trekkingtur som denne, hvor planen for akklimatisering burde være i orden. Man kan læse rigtig meget om højdesyge og akklimatisering så det når nærmest mytiske højder, men lad være at bekymre dig unødigt. De fleste vandrere får ingen problemer, når blot ruten er gennemtænkt og veltilrettelagt.

Hvem er i risiko for at få højdesyge?

Højdesyge kan ramme alle der går til en højere højde uden at give kroppen mulighed for at justere ift. lufttryk og den mindre iltmængde. Stor højde er defineret ved

2400-3600 meter over havet. Meget stor højde er defineret ved 4000-6000 meter over havet.

Jo mere fart du har på, på vej op ad bjerget, jo større er risikoen for at blive ramt af højdesyge. Højdesyge har også nemmere ved at udvikle sig når bjergklatringen er vanskelig og dermed bruger mere energi.

Alder, køn og generelt helbred siger ikke noget om risikoen for at udvikle højdesyge. Hvorimod personer med lunge og hjertesygdomme skal advares imod at begive sig op i højderne. Personer der har haft højdesyge har tidligere har større risiko for at få det igen.

Hvorfor skaber en for hurtig opstigning problemer?

Det gør det fordi kroppen ikke har haft tid nok til at blive tilvænnet at skulle fungere ved et lavere tryk og mindre iltmængde. Kroppens reaktion på ovenstående er at øge respirations frekvensen. Det booster naturligvis ilten i blodet men ikke nok til at det vil føles normalt. Kroppen skal bruge tid for at kunne akklimatisere.

Hvad er symptomerne på højdesyge?

Typiske symptomer inkluderer hovedpine, kvalme, opkastninger. De forskellige stadier af højdesyge har forskellige symptomer.

Mild højdesyge (kortsigtet højdesyge) omfatter svimmelhed, træthed åndenød, nedsat appetit søvnproblemer og et generelt tab af energi. Symptomerne kommer normalt inden for 12-24 timer efter man når en højere højde på bjerget.

Moderat højdesyge symptomer er trætheden, svagheden og åndenød forværres i stedet for at forbedre sig over tid. Den berørte person kan begynde at vise tab af koordination og har svært ved at gå, svær hovedpine, der ikke lindres af medicin, kvalme og opkastning, og tæthed eller trængsel i brystet. Normal aktivitet er vanskelig, selvom personen måske stadig kan gå på egen hånd.

Symptomer på alvorlig højdesyge omfatter åndenød i ro, manglende evne til at gå, forvirring og væskeopbygning i lungerne og / eller hjernen. Andre symptomer kan omfatte hoste og en grå, bleg eller blålig hudfarve. Alvorlig højdesyge er en nødsituation, og den berørte person skal straks tages til en lavere højde.

Hvordan bliver højdesyge diagnosticeret?

Når hovedpine plus et andet symptom opstår inden for 24 til 48 timer med skiftende højde, bør højdesygdom overvejes. Din erfarne guide på Kilimanjaro genkender symptomerne, der oplever mild til moderat højdesyge.

Fremgangsmåden I tilfælde af alvorlig højdesyge vil foretage baseret på tegn, symptomer og situationen (personen var i høj højde). Lægen kan lytte til brystet med et stetoskop eller tage en bryst røntgen for at afgøre, om der er væske i brystet. I de mest alvorlige tilfælde kan en læge bestille en hjerne MR eller CT scan for at kontrollere væske i hjernen.

Hvordan behandles højdesygdom?

Det er meget vigtigt at kende symptomerne på højdesygdom, så behandlingen kan startes tidligt, mens sygdommen stadig er mild.

For alle stadier af højdesyge er den primære behandling at gå ned til en lavere højde så hurtigt og sikkert som muligt. Til mild højdesyge kan almindelig hovedpine lindre.. Andre symptomer går hurtigt væk i en lavere højde.

Symptomer på moderat højdesyge forbedres normalt i 24 timer ved en højde, der er mindst 1.000 til 2.000 fod lavere. Symptomer skal gå helt væk inden for 3 dage.

Personer, der har alvorlig højdesyge, skal straks tages til en lavere højde (ikke højere end 4.000 fod). De skal ses af en læge så hurtigt som muligt. Sygehuspleje kan være nødvendigt.

Væske i hjernen (cerebral ødem) kan behandles med dexamethason, et steroid, som kan hjælpe med at reducere hævelse i hjernen.

Behandling af væske i lungerne (lungeødem) kan omfatte:

Yderligere ilt

Medicin

En lungeinhalator

Et åndedrætsværn (for de mest alvorlige tilfælde)

Nogle højtuddannede klatrere og vandrere kan bære et bærbart iltkammer, også kaldet et hyperbarisk iltkammer, med dem som en del af deres standard højhøjde gear. “Kammeret” er en kropspose, der er pumpet fuld af luft. Opblomstring af posen øger iltkoncentrationen, der gør det muligt for personen i posen med højdesyge at trække vejret i mere ilt.

Hvordan kan højdesygdom forhindres?

Den bedste måde at forhindre højdesyge på er ved akklimatisering. Dette er en proces, der gør det muligt for din kropstid for tilpasse sig forandringen i iltkoncentrationen på en højere højde. Generelt betyder dette at klatre til et højere niveau i et lavt tempo.

Ændringer, der opstår i kroppen, der hjælper det med at klare sig til en højere højde, omfatter:

  • Dybere vejrtrækning
  • Højere tryk i lungearterierne, så mere lungeplads bruges til at trække vejret
  • Gør flere røde blodlegemer til at transportere mere ilt til kroppen
  • Forøgelse af mængden af ​​ilt frigivet fra blodet til kroppens væv

Retningslinjer for korrekt akklimatisering omfatter:

Hvis det er muligt, start under 10.000 fod og gå til høj højde i stedet for at køre eller flyve. Hvis du skal flyve eller køre til en højde over 10.000 fod, skal du holde dig ved dit første stop i 24 timer før du går højere.

Drik mindst 3 til 4 liter vand pr. Dag.

Undgå tobak, alkohol og andre depressive stoffer, beroligende midler og sovepiller.

Spiser en kost, der indeholder mere end 70% kulhydrater.

Kend de tidlige tegn og symptomer på højdesyge og træffe foranstaltninger for at forhindre forværring.

Når du rejser med mig som guide på Kilimanjaro er højdesyge selvfølgelig noget som vi tager ekstrem alvorligt. Jeg er ved gruppen hele tiden og er der nogen som begyndende symptomer, kommmer man på den såkaldte observationsliste. Det betyder i praksis at jeg vil tilse dig oftere end andre. Vi har sammen en dialog om hvordan du har det. Har du det bedre, det samme eller værre. Det er altsammen noget vi holder meget øje med. Og så tager vi sammen de beslutninger der skal tages.

Derudover er mit telt altid åbent. Du kan altid sende nogen over efter mig 🙂

Du kan bedre håndtere de krav Kilimanjaro stiller til dig ift. at undgå højdesyge, hvis du er i god form.

Læs mere om mine Kilimanjaro træningsprogrammer